Udredning & behandling

brain, hand, grey

Klinikken tilbyder udredning af neurologiske sygdomme og tilstande.

Der er mange neurologiske sygdomme. En grundig udredning er afgørende for en korrekt diagnose, og vil ofte bestå af en kombination af samtaler og kliniske undersøgelser samt eventuelt supplerende undersøgelser såsom blodprøver, scanninger og lignende.

Hyppigste sygdomme
Parkinson, restless legs, tremor
Spændingshovedpine, migræne, trigeminusneuralgier
Nervebetændelse, smerter, og muskelsvaghed
Epilepsi og anfaldsfænomener
Hukommelsesbesvær og demens
Multiple sklerose og føleforstyrrelser
Svimmelhed og balanceusikkerhed

Henvisning til neurolog

Er du i sygesikringsgruppe 1 skal du have henvisning fra din egen læge. Er du i sygesikringsgruppe 2 kan du bestille tid uden henvisning men med egenbetaling.

Tidsbestilling

Du skal selv bestille tid til konsultation, også hvis din læge har sendt henvisning direkte til klinikken.

Konsultationen

Konsultationen består af en samtale og objektiv neurologisk undersøgelse. Hvis supplerende undersøgelser er nødvendige, vil du blive henvist til disse, bl.a. blodprøver, CT eller MR scanning af hjerne eller ryg, EEG, eller nerveledningsundersøgelse (ENG/EMG).

Supplerende undersøgelser

Hvis du bliver henvist til supplerende undersøgelser, så skal du huske at bestille en tid til opfølgende konsultation ca. 14 dage efter undersøgelserne er foretaget. Svar på undersøgelser gives som udgangspunkt kun ved fremmøde.

Blodprøver
Book tid på booking.rm.dk
MR eller CT scanning
Du indkaldes automatisk. Ved lang ventetid kan du kontakte patientkontoret.
EEG, ENG eller EMG
Du indkaldes automatisk. Ved lang ventetid kan du kontakte patientkontoret.

Efterfølgende konsultationer

Opfølgende konsultationer aftales ved behov. Du kan også selv booke tid til opfølgende konsultation ved behov.